Den styrkede pædagogiske læreplan

Den styrkede pædagogiske læreplan I Børnebakken Sct. Georgsgården 
Hvem er vi? 
Her beskriver vi kort vores stamoplysninger, pædagogiske profil og lokale forhold. Det kan for eksempel være børnegruppens sammensætning og forskellige forudsætninger, de fysiske rammer, geografisk placering og andre ting, der har betydning for vores pædagogiske arbejde. 
Børnebakken Sct. Georgsgården er en privat 0-6 års institution med plads til 45 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn. 
Vi ligger i Lemvig bys bakker, i et naturskønt område. Vi har naturen lige udenfor døren, på vores legeplads, og i slugterne og på markerne omkring os. Vi har ligeledes kort afstand til søen, havnen og anlægget, og ikke mindst til de kulturelle og samfundsmæssige muligheder, som Lemvig by giver os. 
Vores mission er at være en tryg og overskuelig institution, med tæt kontakt til børn og forældre, og vægt på et ligeværdigt samarbejde. 
Vi arbejder for at fremme evnen til at være aktiv deltagende i fællesskabet, samt at give det enkelte barn mulighed for at udvikle evner og kompetencer, i en tryg og glad atmosfære. 
Vores overordnede værdier: 
NÆRVÆR, omsorg og tryghed gennem hele dagen, og gennem hele tiden hos os. 
ÅBENHED, imødekommenhed og rummelighed, hvorigennem vi skaber et miljø, med plads til alle, og hvor den enkelte bliver mødt med individuelle hensyn. 
ANERKENDELSE, respekt, tillid, og oplevelsen af at være en del af et forpligtende fællesskab. 
OPLEVELSER, leg og læring inspirerer barnet, samt støtter i udfordringer. 

Vores personalemæssige sammensætning er to pædagoger og en pædagogmedhjælper/studerende i hver gruppe, både vuggestue og børnehave. Vi prioriterer en høj grad af uddannet personale. Herudover har vi tilknyttet specialpædagoger, tilkaldevikarer, og praktikanter fra både folke-og efterskoler i kommunen, samt samarbejder med Lemvig Jobcenter i forhold til praktikker, ud fra et fælles ønske om at bringe social kapital i spil. 

Vores hus fungerer med tre grupper: Vuggestuen, Gul stue/børnehave og Grøn stue/børnehave. Når barnet er 2,10 år gammel flytter det fra vuggestuen/den ene ende af huset til børnehaven/den anden ende af huset. Hver gruppe er aldersblandet (vug 0-2,10 år og bhv 2,10-6 år), og herudover arbejder vi i børnehaven aldersopdelt, ud fra et pædagogfagligt perspektiv, to dage om ugen: 3 årige Larver, 4 årige Pupper, 5 årige Sommerfugle.
Vi åbner og lukker sammen (vug og bhv), samt er sammen på tværs i huset, hvor det giver mening. 
Vi arbejder vekslende mellem at skabe trygge overskuelige rammer for alle børn og skabe sammenhæng gennem hele huset, gennem hele barnets udvikling, fra vuggestuestart til skolestart. 
Vi arbejder kontinuerligt med de bedst mulige rammer for barnets trivsel, udvikling, dannelse og læring, såvel ude som inde.
Vi ønsker at tænke vores matrikel og nærmiljø som en væld af læringsrum, og vi arbejder refleksivt for at kvalificere vores hverdag – hver dag. 

Pædagogisk grundlag 
”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.” 
”Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kende­tegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.” 
”De centrale elementer er: 
§ Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv. 
§ Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse. 
§ Leg. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. 
§ Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. 
§ Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for. 
§ Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring. 
§ Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring. 
§ Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter. 
§ Sammenhæng til børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.” 

”Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.” 
”Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 14 

Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber 
Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene? 

Børnesyn 
Alle børn har ret til at blive hørt og set, hver dag, og vi arbejder ud fra at møde alle børn i øjenhøjde, så vi sikrer os, at alle børn har en værdi i sig selv. Vi tager os tid til hinanden, samt til at finde frem til en meningsgivende og respektfuld forklaring. Vi hjælper barnet med at sætte ord på tanker og følelser. Vi har en undrende tilgang til barnet, og møder barnet med respektfuld kommunikation. Vi arbejder med vores professionelle værdier, og ser barnet som en aktiv medskaber af egen udvikling og læring. Vi møder barnet med omsorg og empati, tryghed og tillid. Vi giver plads, tid og ro til at være barn, og til forskellighed, hvor den voksne giver nærhed og skaber tillid.

Dannelse og børneperspektiv 
Vi arbejder ud fra en mentaliserende tilgang, hvor vi voksne er bevidste om vores udgangspunkt, personligt og fagligt, i det øjeblik vi tager barnets perspektiv. Alle børn har krav på at få en forklaring. Vi arbejder med anerkendende og respektfuld kommunikation, med plads og lydhørhed overfor både demokrati og forskellighed. Vi har som grundlæggende værdi at alle, børn og voksne, er åbne og nysgerrige på egen og andres perspektiv. Vi ser det enkelte barn og alle voksne som værende aktiv deltagende, med indflydelse på både egne og fælles beslutninger, samt spontanitet i hverdagen. Barndommen har en værdi i sig selv, og vi tager udgangspunkt i et børneperspektiv, hvor legen sættes som et grundlæggende element. 

Leg 
Legen har høj prioritet, og vi værner om legen. Vi vil skabe lige legemuligheder for alle børn. Ved at anskue legen, som havende værdi i sig selv, synliggøres legen i vores pædagogiske praksis. Legens værdi går forud for eventuelle pædagogiske formål, om end legen også rummer muligheder for udvikling og læring, endda i meget høj grad. Aktivt deltagende voksne skal vække barnets nysgerrighed på egne og andres lege, så alle børn har mulighed for at blive inddraget i legen. Vi vil som voksne øve os i at være en del af børnestyret leg, hvor vi kan støtte og give mulighed for at invitere andre børn med ind i legen, og herved udvide legen. Vi giver plads til børnenes spontane og selvorganiserede leg, og anerkender og respekterer børnenes tanker og idéer. Vi leger stille og vi leger vildt. Vi leger hvad børnene føler for. Gennem vokseninitierede lege skaber vi en rammesætning, med fokus på udviklende legefællesskaber. Legen er båret af nysgerrighed og indlevelse, hvor nærværende og understøttende voksne er med til at danne relationer, gennem respektfuld kommunikation. 

Læring 
I vores tilgang til børnene arbejder vi med en grundlæggende tro på, at vi sammen kan bidrage, så læring og nysgerrighed trives. Vores læringsmiljøer tager afsæt i et bredt læringsbegreb, hvor både krop og hoved stimuleres og udfordres. Vi arbejder med en legende og eksperimenterende tilgang til såvel det enkelte barn som fællesskabet, så læring er meningsgivende for barnet. Vi har fokus på læring i lege, som børnene selv sætter i gang, i aktiviteter der er voksenplanlagt, samt i vores rutiner i løbet af hverdagen. 

Børnefællesskaber 
Vi har som grundlæggende værdi, at alle børn møder venskab og fællesskab, i meningsfulde relationer. Alle børn skal opleve at være en del af flere fællesskaber, med rum for forskellighed. Barnet ses som værende aktivt deltagende, med mulighed for at tage initiativ, samt at blive mødt med respekt. Alle børn skal opleve lige mulighed for at indgå i sociale fællesskaber, med voksne der formår at undersøge og inddrage barnets perspektiv på fællesskaber. Understøttende voksne sætter rammer, så barnet præsenteres for såvel små som store fællesskaber, planlagte som spontant opståede fællesskaber. Barnet oplever forskellige konstellationer, hvor det er trygt at udforske og afprøve forskellige roller og positioner. Vi arbejder med at skabe balance mellem individet og fællesskabet, samt at styrke det lille og det store fællesskab 

Pædagogisk læringsmiljø 
”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 22-23 

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes? 
Læringsmiljøer er alle steder – hele tiden, i såvel rutiner som aktivitetstid og ikke mindst tiden gennem dagen, hvor børn og voksne er sammen. Vi ønsker at sætte fokus på en værdibaseret læring i vores læringsmiljøer, og herved blive opmærksomme på potentialet, i forhold til barnets udvikling, dannelse og trivsel. Vi arbejder for at lave kvalitative overgange gennem dagen, med udgangspunkt i overskuelighed, robusthed, og læring. Hele vores matrikel danner grundlag for vores pædagogiske læringsmiljøer, gennem hele dagen, og alle rum bidrager til trivsel, udvikling, dannelse og læring. Vi arbejder med at bryde tanken om ”UDE-rum eller INDE-rum”, og i stedet rum som miljøer, hvori der findes planlagt og spontan aktivitet. Vi ønsker at redefinere tanken omkring måden hvorpå vi aktivt bruger vores læringsmiljøer. Vi tager udgangspunkt i at skabe de bedst mulige rammer for alle børn, ud fra de kontinuerlige vilkår vi har i vores hverdag. 

Samarbejde med forældre om børns læring
”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 24-25

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring? 
Vores intentioner i forældresamarbejdet er båret af åbenhed, ærlighed og oprigtighed, med afsæt i vores fagprofessionelle grundlag. Vi arbejder for at oparbejde tryghed, hvorved vi kan støtte og rådgive nuanceret bedst muligt, i et samarbejde hen mod fælles løsninger. Vi bringer vores faglighed i spil, og står sammen stærkt på vores fælles pædagogiske grundlag. Vi anerkender forældre som værende barnets stemme ind i vores hverdag, ligesom dette også går den anden vej. Vi er hver især, forældre og personale, barnets ambassadører i forhold til at skabe de bedst mulige rammer for barnets udvikling, trivsel og læring. Vi værdsætter at være nysgerrige på hinanden, at åbne vores faglige perspektiv overfor forældre, samt åbent og respektfuldt at møde forældre ud fra deres perspektiv. Vi italesætter vores faglige viden og professionalitet gennem positiv og tillidsfuld kommunikation, med afsæt åbenhed og dialog. Vi søger at forventningsafstemme i forhold til hvert barn – hver familie, og har dermed øje og forståelse for forskellige behov. Vores samarbejde spænder fra det daglige, i afleveringen og afhentningen, til sociale arrangementer, samt ved forældresamtaler med eventuel rådgivning. Vi arbejder professionelt i situationer hvor vi oplever barnet i mindre trivsel, gennem kortere eller længere perioder, eksempelvis ved skilsmisse eller sorg. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og familie ved opstart og intern overgang fra vuggestue til børnehave. Vi har fokus på den nye hverdag og de nye rutiner for det nye vuggestuebarn og det kommende børnehavebarn og dets forældre. Vi holder samtaler gennem barnets tid hos os: opstartssamtale, 3 mdrs. samtale, samtale i forbindelse med sprogvurdering 3 år, motorikvurdering 4 år og sprogvurdering 5 år/førskolesamtale. Vi bruger Forældreintra som platform for såvel praktisk og administrativ information, samt fortællinger og fotos fra hverdagen. Vi forventer at alle børn har mindst én aktiv forælder på Forældreintra. 

Børn i udsatte positioner 
”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 26 

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes? 
Vi har fokus på at børn kan være i en udsat position, af længere eller kortere varighed, samt at alle børn kan komme i en udsat position, grundet enten udviklingsmæssige udfordringer eller vilkår i barnets omverden. At være i en udsat position kan opleves som sårbart for både barnet og forældre, og vi tilgår det med stor respekt for den enkeltes ressourcer og situation. Børn kan være i en længerevarende udsat position grundet eksempelvis udfordringer med fysik/motorik, sprog eller kognitiv indlæring. Vi samarbejder tæt med PPR i Lemvig Kommune, både i form af hjælp direkte i hverdagen, samt konsultativ bistand. Vi hjælper forældre med at afdække mulighederne for hjælp, så det foregår i en tryg ramme, med respekt for alle. Børn kan komme i en udsat position af kortere varighed ved eksempelvis skilsmisse, sygdom/dødsfald i familien eller ”blot” det at blive store- eller storesøster. Her har vi et ekstra fokus på barnets trivsel, i tæt samarbejde med forældrene. Vi har interne politikker og procedure ved skilsmisse og sorg. Et tidligt, tæt, åbent og ærligt samarbejde med forældre er vigtigt for os, for bedst muligt at kunne tage hånd om hele familien. Inddragelse af forældre sker hurtigst muligt, som det bedst giver mening i forhold til det enkelte barn og familie. ”Læring sker i den virkelige verden, og når det bliver svært, skal der hjælp til” (Vygotsky) I vores hverdag har vi mange muligheder for at hjælpe barnet godt på vej, eksempelvis guidning i dagens skift, synlig struktur og rytme, samt tydelige voksne. I vuggestuen arbejdes der med Kompetenceblomsten, hvorved der sættes fokus på barnets ressourcer og kompetencer, som hjælp hvis barnet er i en udsat position. 

Sammenhæng til børnehaveklassen 

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 27 

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen? (Dette spørgsmål gælder kun dagtilbud med børn i den relevante aldersgruppe.) 
Vi arbejder med aldersopdelte grupper i børnehaven, gennem hele året. Her er de ældste børn (fra ca. 5 år) i en gruppe for sig: Sommerfuglene. Gruppen laver aktiviteter, der tager udgangspunkt i alder, trivsel og udvikling. Vi har fokus på den legende forberedelse til skolen. Vi arbejder både med de sociale og personlige kompetencer, såvel som kundskaber rettet mod skolegang. Børnene øver sig i at mærke sig selv, se og rumme andre, samt at være i et koncentreret læringsfællesskab. Aktiviteter kan være Legeøen (pædagogisk materiale målrettet førskolebørn), Virksomheds- og Kulturinstitutionsbesøg, Førstehjælp, Afslutningskoncert, Lucia-optog, m.m. Flere af aktiviteter indebærer forberedelse, afsøgning af fakta, samt efterbearbejdning i form af legeskrivning og dialogisk læsning. Vi samarbejder med flere af Lemvig Kommunes skoler, og hvert samarbejde foregår ud fra både barnets og dagtilbuddets perspektiv og ressourcer. Efter aftale med forældre laver vi en meningsfuld overlevering, med fokus på det bedste for barnet. Lemtorpskolen har fælles skolestart i august, og hen over foråret frem til sommerferien har vi gensidige besøg hos hinanden. Christinelystskolen har rullende skolestart, og her foregår overlevering individuelt, i samarbejde med indskolingslærerne. Fabjerg og Klinkby Skole har vi også samarbejde med, dog i mindre grad. Her tilrettelægges overlevering individuelt. Vi afholder førskolesamtaler med forældre omkring alle børn, med udgangspunkt i blandt andet sprogvurdering 5 år, samt profil af barnet. Ønsker/idéer: Det kunne være fremmende for vores samarbejde, hvis vi havde en naturlig gang på Lemtorpskolen (nærmeste skole), ved eksempelvis at kunne gøre brug af faglokaler – hjemkundskab, biologi, sløjd. Måske det kan tænkes ind i førskolearbejde om foråret? Ligeledes kunne det være spændende at lave et diplom/en forventningsliste/? Sammen med Sommerfuglene: ”I min børnehavetid skal jeg…” – kunne snitte en pind, skyde bold i mål, tage tøj på, gå på wc, gå med bare tæer en vinterdag… 

Øvrige krav til indholdet i den pædagogiske læreplan 
Inddragelse af lokalsamfundet 
”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 29 

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn? 
I Børnebakken Sct. Georgsgården bruger vi aktivt vores nærområde – by og land. Vi bruger nærmiljøet lige rundt omkring os til at gå på opdagelse i: Havn og fjord, Skoleskoven, Lemvig Sø, Legepladser/skaterpark, Indkøb. Børnehaven tager afsted til fods, i større og mindre grupper. Vuggestuen bruger flittigt deres elektriske klapvogn, hvilket giver dem mulighed for at komme langt omkring – og selv den mindste gåtur rummer store oplevelser. Vi bruger oplandet, når alle mand tager bussen ud på tur: Jyllandsakvariaet, Klosterheden, Naturskolen. Vi bruger institutioner til samarbejde og oplevelser: Lemvig Ungdomsgård, Koloni i spejderhuset ved søen, Biohuset/Filmklub, Lemvig Museum, Kirkerne, Lemvig Dagcenter (ønsker evt. at udvide samarbejdet), Lemvig Bibliotek, Kommunens skoler. Vi drager nytte af de kulturelle muligheder vi har, både som faste institutioner og gennem forløb/besøg hen over året: Lemvig Musikskole, Tante Andante, Junior Søfestival, Bovbjerg Fyr, Lucia-optog på Lemvig Sygehus. Vi besøger byens virksomheder og bliver beriget herved. Dagplejen besøger vores hus en gang i måneden. Vi inviterer til Bedste-gæste-dag én gang om året. Vi er blevet nysgerrige på om denne ressource kunne bringes i spil på en anden måde, evt. ved en tema-uge eller værksteder. Vi kunne tænke os at udvide et samarbejde med de ældre borgere i Lemvig, og er i tænkeboks i forhold til hvilken form det kunne have/hvilken gruppe ældre det kunne omhandle. Det kunne være spændende at få en ”venskabs-børnehave”. Vi kunne skype sammen og lave gensidige besøg hos hinanden. 

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø 
”Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal ind­drages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 30

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø? 
Vi arbejder aktivt på at målrette vores rum, ud fra både et lærings- og børneperspektiv. Vi har gode rum i huset, med mange muligheder, ligesom vores legeplads, qua dets kuperede terræn, er både udfordrende og enestående, midt i byen. Vi skaber rammer med mulighed for tryghed og nærvær, hvad enten det er et trøstende knæ eller yoga under trækronerne. Vi har fokus på genkendelighed og forudsigelighed, hvorved barnet kan overskue sin verden. Dette ses blandt andet gennem daglige faste rutiner, mulighed for at være med i fællesskab – på sikker afstand (eks. gennem store vinduespartier vug/bhv), gentagende sange/sangposer, rim og remser, og meget andet. Børnenes kreativitet kommer til syne, som en del af vores indretning. Det være sig ophæng på såvel vægge, vinduer, som i træer og hegn. Oktober 2020: vi er inspireret af vores gode erfaringer samlet under corona, og ønsker at sætte dette i spil. Vi ønsker at nytænke vores fysiske rammer, således at definitionen berammes i forhold til trivsel, udvikling og læring, fremfor en mere stereotyp tankegang omkring rummenes muligheder/definition. Vi ønsker legepladser, til både små og store, der byder på rum til vilde lege, stille lege, fordybelse, opdagelse, tryghed. Vi ønsker biodiversitet/at være vild med vilje og vekslende motoriske udfordringer, så hele kroppen oplever at blive stimuleret sansemæssigt. Legepladserne er på dagsordenen i 2021, i både personalegruppen og i bestyrelsen. 

De seks læreplanstemaer 
”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø under­støtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 32 

Alsidig personlig udvikling 
”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 36-37 
Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering. 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: · Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling · Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag · Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer. 

Vi arbejder hver dag for at: Det enkelte barn føler sig set, hørt og holdt af, som en del af et betydningsfuldt fællesskab. Det enkelte barn mødes i børnehøjde af nærværende og omsorgsfulde voksne, der gennem en anerkendende tilgang ser og støtter op om barnet. Skabe og vedligeholde både børnefællesskaber i gruppen og fællesskaber på tværs i huset. Skabe og organisere vekslende aktiviteter og læringsmiljøer, hvor barnets nysgerrighed på egen og andres alsidige personlige understøttes. Kvalificere hverdagens rutiner, som læringsmiljøer, hvor barnet motiveres og engageres i forhold til selvværd og mestringskompetence. Øve barnet i at sætte grænser for sig selv og andre, og samtidig give udtryk for disse. Ligeledes øver vi at sætte ord på barnets og voksnes følelser, ved bl.a. at sætte ord på, vise følelserne ærligt, samt give tid til at mærke efter. Dette gør vi bl.a. gennem mentalisering, hvor vi også har fokus på konflikthåndtering. Barnet oplever sig som værende en del af et fællesskab, i både planlagte pædagogiske aktiviteter, i hverdagens rutiner og i legen. Den voksne er understøttende og bidragende ved hjælp af italesættelse og tydelighed. Barnet udvikler selvhjulpenhed. Skabe tryghed, omsorg og positiv trivsel. 

Handling: Formiddagssamlinger som et forpligtende fællesskab, hvor barnet er medbestemmende i forhold til sange, rim og remser, samt har en stemme ind i rundkredsen. Børnene lærer at lytte til en besked, lytte til hinanden, samt vente på tur. Fokus på stemningen i huset, hvor tillidsfulde voksne aktivt bruger sproget. Måltider med faste kendte spisegrupper, hvor der er en tæt kontakt mellem den voksne og det enkelte barn. Her øves det at vente på tur, og at forholde sig til egne lyster og behov i forhold til både maden og det at være en del af et fællesskab. Ligeledes kan barnets nysgerrighed vækkes i et trygt og velkendt fællesskab. Aktiviteter målrettet barnets alder, på tværs af huset og intern på stuen. Det er dels ugentlige planlagte aktiviteter, dels forløb løbende efter opstået interesse, og dels ved overgange internt i huset. Aldersblandede grupper er vores udgangspunkt for opdeling af stuer/grupper i huset, hvor barnet kan spejle sig i andre, og oplever både at være den lille og den store. 

Social udvikling 
”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed. Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 38-39 
Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse. 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: § Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling § Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag § Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer. 

Vi arbejder hver dag for at: Barnet knytter og udvikler venskaber, på tværs af alder og grupper, med hjælp fra understøttende voksne. Barnet støttes i at vise omsorg, opmærksomhed og interesse for andre, samt at indgå i positive relationer med både børn og voksne. Barnet deltager i demokratiske processer, hvor både egen stemme har værdi og andres stemmer skal høres og respekteres. Forskellighed skal være en dynamik i vores hus, og forskellig tilgang til forskellige børn anerkendes af både børn og voksne. Børn og voksne mødes med respekt, samt også handler herudfra. 

Handling: Vi øver de sociale spilleregler gennem tydelig italesættelse og aktivt deltagende voksne. Fællesskaber, hvor barnet skal vente på tur, stå i kø, lytte. Konflikthåndtering Relationsdannelse på tværs i huset og intern på stuen – både alderssvarende og aldersdifferentieret. 

Kommunikation og sprog 
”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 40-41 
Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber. 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: § Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog § Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag § Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer. 

Vi arbejder hver dag for at: · Styrke det enkelte barns sproglige og kommunikative kompetencer, gennem oplevelser, leg, fordybelse og refleksion. · At give barnet mulighed for at lege og eksperimentere med sprog og kommunikation, således at barnets sproglige evner og sproglige bevidsthed udvikles. · Skabe trygge og inspirerende læringsmiljøer, hvor barnet udforsker og er nysgerrig på eget og andres sprog, både verbalt og nonverbalt. · Støtte barnet i at tilegne sig strategier i forhold til at skabe kontakt og forståelse. · Skabe miljøer, hvor barnet indgår i samtaler med voksne og andre børn, hvor der både tales og lyttes, stilles spørgsmål og gives svar, samt hvor der i fællesskab planlægges fælles handlinger. · Lege med, og udforske sproget, ved at præsenterer barnet for højtlæsning, sange, rim og remser, vrøvle-snak, dialekt, m.m. · Skabe visuelle miljøer i børnehøjde, med eks. fotos af børnene. · Vi møder barnet med indlevelse, nysgerrighed, samt en lyst til at samtale om det, barnet er optaget af. · At lytte og være nærværende. · At fortælle og tale. · At legen er sprogets og kommunikationens øvebane, hvor både verbal og nonverbal kommunikation, samt ordforråd og sætninger får liv. 

Handling: · Daglig samling med rim og remser, sange, beskeder, årstiden, m.m. · Spisning i mindre faste grupper, med mulighed for og fokus på den tætte dialog. · Understøtter og strukturerer sproget ved at sætte ord på handlinger i eks. garderoben, når barnet skal have tøj på. · Øver os i at sproget har ”hen-i-mod”-anvisninger. · Gør opmærksom på normal stemmeføring. · Anerkender og støtter barnet i forsøg på legeskrivning. 

Krop, sanser og bevægelse 
”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”. Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 42-43 
Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse. 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: § Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse § Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag § Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer. 

Vi arbejder hver dag for at: · Barnet oplever glæde ved fysisk udfoldelse, samt bliver styrket motorisk. Vi · Barnet får kendskab til og forståelse for egen krop, og støttes i at få forståelse og respekt for egen såvel som andres kropslighed. · Rammerne indenfor og udenfor er fysisk udfordrende. · Barnet opnår kendskab til sund mad, og god hygiejne. · Give barnet erfaringer med forskellige former for kropslig nærhed og med at sætte grænser. · Få pulsen op og pulsen ned, at lege vilde lege og stille lege, at kunne vække kroppen og kunne finde ro i kroppen. 

Handling: · Legepladsernes indretning, med kuperet terræn, indbyder til fysisk udfoldelse. · Indendørs rammer henvender sig til fin-motorisk udfoldelse: lille lego, sy, tegne, m.m. · At være udendørs HVER dag. · At bruge nærområdet til gå-ture, spille fodbold. · Ild-jord-vand-luft · Motiverer barnet til at blive selvhjulpent. · Yoga ugentligt for børnehavebørnene, udendørs forår-sommer-efterår. · Fokus på sansemotorikken. 

Natur, udeliv og science 
”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension. Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 44-45
Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed. 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: § Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science § Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag § Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer. 

Vi arbejder hver dag for at: · Barnet oplever nysgerrighed i forhold til udeliv og natur. · Barnet og voksne bevæger sig i naturen, på legepladsen og i nærmiljøet, på alle årstider. · Opnå fælles forståelse og respekt for naturen, gennem egen og fælles undren. · Være engagerede voksne, der viser glæde, interesse og ansvarlighed for naturen. · Barnet opnår kendskab til naturens og udelivets skiftende former: legeplads, skov, strand, mark, by, havn · Skabe læringsmiljøer med mulighed for at undersøge naturfænomener. 

Handling: · Vi leger med jord, mudder, vand, sand. · Vi samler insekter og små-dyr. · Vi saver/kløver brænde, tænder bål, snitter pinde. · Vi klatrer i træer…høje træer og små træer. · Vi går til havn, strand/fjord, sø, mark, skov. 

Kultur, æstetik og fællesskab
”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 46-47 
Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier. 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: § Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab § Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag § Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer. 

Vi arbejder hver dag for at: · Barnet får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til kulturelle udtryksformer. · Barnet har adgang til materialer og redskaber, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. · Barnet får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kreative tilbud. · Være aktive kulturformidlere. · Barnet lærer at indgå i fællesskaber, på egen stue og på tværs i huset. 

Handling: · Gennem året har vi faste traditioner: Fastelavn, Påske, Farvel-og-tak-for-lån-fest, Bedste-gæste-dag, Sommerfest, Høst, Jul. · Vi pynter huset med børnenes kreative produkter. · Vi bruger kreative materialer både indendørs og udendørs. · Vi deltager i filmklub, går på biblioteket, deltager i arrangerede koncerter/teatertilbud. · Sommerfuglene/førskolebørnene tager ud af huset, på kulturelle besøg og virksomhedsbesøg. · Vi fejrer børnenes fødselsdage. 

Evalueringskultur 
”Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø. Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædago­giske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Evalueringen skal offentliggøres. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sam­menhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51 
Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen. 

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø? Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål? 
Ved både undren, udfordringer, nye aktiviteter og faste arrangementer, m.m. tager vi udgangspunkt i læreplanen og stiller os selv spørgsmålet: Hvad får barnet ud af det? Vi udvikler og kvalificerer vores praksis ubevidst og bevidst hver dag, gennem hverdagens refleksioner. Vi øver os i at bruge disse refleksioner konstruktivt og mere bevidst. Vi øver os i at være undrende og nysgerrige på både os selv og hinandens faglighed og handlinger, samt bruger hinanden på tværs i huset til faglig sparring. 

Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år? Faste møder · Mandagsmøde: ugentligt, pædagoger på tværs i hele huset · Stuemøde: hver 14. dag, al personale stuevis · Personalemøde: én gang hver måned, al personale · Fælles Faglig Fordybelse: kvartalsvis Hvert personale har mulighed for at bruge op til en time i hver uge til forberedelse, ”andet arbejde”. Kravet er at indholdet skal have faglig relevans, samt foregå på institutionen.

 

Copyright © IKKE AKTIVERET LICENS - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.

Valid XHTML 1.0 Transitional Valid CSS!