Om os

Børnebakken Sct. Georgsgården er en privat vuggestue og børnehave med plads til 12 børn i vuggestuen og ca. 40 børn i børnehaven.

 Børnebakken ligger i Lemvigs bakker i et naturskønt område, og vi har naturen på legepladsen og i slugterne omkring os. Samtidig er der kort afstand til søen og fjorden og de kulturelle muligheder, som Lemvig by giver os.

 

Børnehavens mission:

  • At være en lille overskuelig institution, som et alternativ til de større kommunale institutioner.

  • At være en institution med tæt kontakt til brugerne (forældre og børn), med vægt på et ligeværdigt samarbejde.

Børnehavens målsætning:

  • At give en fordomsfri opdragelse, der fremmer evnen til aktivt fællesskab, og som giver det enkelte barn mulighed for at udvikle sine evner i en tryg og glad atmosfære.

Børnehavens værdier:

  • NÆRVÆR, omsorg og tryghed.

  • ÅBENHED, imødekommenhed og rummelighed.

  • ANERKENDELSE, respekt, tillid og fællesskab.

  • UDFORDRINGER, oplevelser, leg og læring.

Beskrivelse af værdierne:

  • Vi er et lille dagtilbud, hvor hverdagen bærer præg af nærvær, omsorg og tryghed.

  • Gennem åbenhed, imødekommenhed og rummelighed, skaber vi et miljø, hvor der er plads til alle, og hvor den enkelte bliver mødt med individuelle hensyn.

  • At den enkelte mødes med anerkendelse, respekt og tillid og oplever forpligtende fællesskaber.

  • Gennem udfordringer og oplevelser inspirerer og støtter vi barnet i/til leg og læring.

Målsætning

Feriepasning og lukkedage

Sommerferiepasning:

Vi tilbyder sommerferiepasning i de sidste tre uger af juli.

Lukkedage:

Vi har lukket d. 24. december og Grundlovsdag.

Andre ferier:

I vinterferien (uge 7) og efterårsferien (uge 42) undersøger vi behovet for pasning, så personalet kan få afviklet ferie og afspadsering i de perioder, hvor der erfaringsmæssigt er færrest børn.